Solskin er isvejr. Og findes der noget bedre end at få en iskold ispind, når man har fået sved på panden efter sjove aktiviteter? Når vejret er godt og der skal ske lidt mere end at svømme og bade, så kan I besøge områdets sjove og spændende børneattraktioner.
Det midtjyske byder på masser af sjove sommerferieoplevelser for de aktive og sportsinteresserede. Varm op med en gang fodboldgolf, få sveden til at løbe med en omgang street basket eller slap af i solen med en beachvolley-kamp.
En hel dag fyldt med de dejligste pauser – lige fra frokostpausen til kaffepausen og fyraftenspausen. Brug en dag på at spise og drikke dig igennem et dejligt dansk smørhul - fra Axel Månsson i syd til Knudmosen længere mod nord.