Birk - Den Hvide By ved Herning
En tur rundt i det internationalt kendte område i Birk, er et besøg i en fantastisk verden af smukke bygninger, kunstværker og landskaber. Området er et must-see for dig, der er kunstinteresseret.
Herning og Ikast-Brande byder på noget helt specielt - nemlig gratis kunst og kultur i det offentlige rum. Her på siden kan du finde information og skabe dig et overblik over de mange skulpturer, monumenter og kunstværker i området.
Kunst og kultur er en vigtig del af Herning. Byen investerer løbende i kunst og du finder mange gamle såvel som nye værker fra både verdenskendte og lokale kunstnere.
Antony Gormleys monumentale værk Allotment blev lavet i forbindelse med Fredsskulpturprojektet ved vestkysten i 1995, der markerede 50-årsdagen for Danmarks befrielse.
Cronhammers gigantskulptur Elia er en markering af årtusindskiftet. Men skulpturen er også en manifestation af viljestyrken og modet til at sprænge nye veje, som har præget Herning gennem årtier.
Brande har skrevet sig selv på verdenskortet gennem afholdelse af Den Internationale Street Art Festival, som hvert år byder på mange flotte street art værker samt gavlmalerier.
Det er meget få byer i Danmark, som byder på så mange skulpturer i det offentlige rum, som Ikast gør.
Skovsnogen er et helt fortryllende sted. Ude i Døvling Meldgaard Skov kan du opleve små, store, skæve, skøre og smukke kunstværker i naturen.
Skovsnogen er altid åbent, altid gratis og du er altid velkommen alene, sammen med familie, venner eller naboer. Kig forbi og få en unik kunstoplevelse.