©  Foto:

Restaurant Søgaarden

I et afslappet miljø, og med kig til Sunds Sø, kan du nyde vore lækre retter og gode vine – både indendørs og udendørs når vejret tillader det. 

Restauranten er åben for alle, og vi bestræber os på at levere sympatiske klassikere, samt ambitiøse, overraskende lækre menuer. 

Vores kokke brænder for innovation og lader sig inspirere af alverdens køkkener.
Frokost menukortet er klassisk nordisk/fransk inspirerer.

Aften menukortet er krydret med vort speciale, som er “små retter” - Du sammensætter selv din menu, eller du bestiller menuen som køkkenet har sammensat, bestående af 3 serveringer. 5 små forretter og 5 små hovedretter, - efterfulgt af en valgfri dessert.

Vi tilbyder også klassiske aften anretninger som dagens fisk, eller dagens steak og meget mere. 

Vi forsøger hele tiden at udvikle os, med afsæt i vore gæster, årstidens råvarer, samt den tid vi lever i og med respekt for miljøet. 

Vort vinkort bærer præg af klassiske druer/distrikter og lande. Her forsøger vi at give vores kunder muligheder for at købe bedre vine til favorable priser. 

Derforuden har vi et ”kælder” vinkort. Dette kort består af dyrere vine, af stor kvalitet og i små kvantiteter. Så her er der jævnlige udskiftninger i sortimentet, afhængig af hvilke vine der er tilgængelige.