
Naturlegeplads - Præstbjerg
På naturlegepladsen i Præstbjerg er der rig mulighed for aktivitet og sjov for alle aldre.
Præstbjerg Naturcenter, - 20 km fra Herning, er et storslået område med bakkede hedearealer, egekrat, skov og øvrige naturarealer. Også handicappede kan være med på en tur i Præstbjerg.
Her findes: Naturlegeplads, naturudstilling, shelters, teltplads med vand og tilhørende handicap-toilet, borde/bænke, grillpladser, ridesti samt faste orienteringsposter. Naturlegepladsen med borde og bænke ligger ved centerbygningen.
Der er 4 afmærkede vandreture med gode udsigtspunkter undervejs.
Centerbygning, indeholder et mindre udstillingslokale og et opholds- og undervisningslokale, er et naturligt udgangspunkt for ture i området.
Udervisningslokalet kan benyttes af skoler, institutioner og foreninger efter aftale.
Udstillingen:
Der er fri adgang til udstillingen.
Fra april til september er der åbent alle dage fra kl. 8:00 til kl. 21:00.
Fra oktober til marts er der åbent alle dage fra kl. 9:00 til kl. 19:00.
Læs mere om Præstbjerg Naturcenter i folderen her
Bestilling af opholds- og undervisningslokalet:
Herning Kommune, Teknik og Miljø,
Tlf.: 96288147 eller 96288141
E-mail: teknik@herning.dk
Hjemmeside:
www.herning.dk - søg på Præstbjerg Naturcenter
Det er muligt at booke shelters online på herning.dk (selvbetjening - natur og parker - shelterbooking).
Yderligere information fås hos:
Herning Kommune, Teknik og Miljø
Natur og grønne områder, Enghavevej 10
7400 Herning Tlf.: 96288147 eller 96288141
Email: teknik@herning.dk