VisitHerning
Blå Mandag Herning

Hold din Blå Mandag i Herning

Foto: Jannie Nyegaard

I Herning afholdes der Blå Mandag den 26. april og den 3. maj 2027. Vi glæder os til at se jer og fejre Blå Mandag sammen med jer!

Med en samlet pakke er konfirmanderne i trygge hænder i Herning.

De unge mennesker transporteres nemt og sikkert rundt til de forskellige aktiviteter i busser med faste mødetidspunkter. Ved ankomsten til Herning, modtager konfirmanderne et armbånd, som giver adgang til alle aktiviteterne samt mad og drikke i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Pakken indeholder shopping i Herning Centret fra 10-12, efterfulgt af frokost enten i Herning Centret eller Herning City – der er forskellige restauranter at vælge imellem. Herefter kan man slå sig løs i midtbyen. Der vil være mulighed for at shoppe lidt mere, gå i biografen og se en film, hoppe i vandlandet hos DGI Huset samt sysle med armbånd hos KREA-U. Dagen sluttes af med pizza og leg i Baboon City – Danmarks største indendørs forlystelsescenter.

Foto: VisitHerning

Spørgsmål? Vi sidder klar til at hjælpe

Har du spørgsmål omkring Blå Mandag 2027, er du meget velkommen til at kontakte VisitHerning på tlf. +45 9627 2227 eller sende en mail til mail@organicer.dk

Aktiviteter

Her kan du se hvilke sjove og underholdende aktiviteter der er med i Blå Mandags-pakken, som konfirmanderne kan prøve i løbet af dagens program.

Frokost

Hvilken menu kunne du tænke dig på din Blå Mandag? Restauranterne har mulighed for at lave menu til allergikere, husk at oplyse om det ved tilmelding i kommentarfeltet.

Tilmelding

Vi glæder os til at se jer i 2027 og fejre Blå Mandag med jer!

Der afholdes Blå Mandag på følgende datoer: 26. april og 3. maj 2027.

 

Blå Mandag 2027 - Pakker og Program
Foto: VisitHerning

Tilmeldingen til Blå Mandag 2027 er åben nu via linket her

FAQ og gode råd

Er konfirmanderne overladt til sig selv på dagen?

Nej det er de ikke. 
Vi regner med, at alle grupper af konfirmander har forældre eller andre voksne med, som følger gruppen i løbet af dagen. Det plejer at være en rigtig hyggelig dag også for forældrene.

VisitHerning vil være synlig flere gange i løbet af dagen. Vi tager imod konfirmanderne i Herning Centret kl. 10.00, hvor vi uddeler armbånd og information om dagens program. Herefter vil vi være til stede løbende gennem dagen. Når busserne ankommer til Herning City, står vi klar til at tage imod jer. I løbet af dagen vil det desuden altid være muligt at komme i kontakt med VisitHerning på telefon. For os er det vigtigt, at I føler jer trygge hele dagen og får en god oplevelse.

Må forældre godt komme med?

Som forælder, kan man selvfølgelig også deltage i Blå Mandag i Herning og være sammen med børnene (eller holde en – garanteret velfortjent – kaffepause mens de unge mennesker hygger sig). Vi har lavet forældrepakker for at gøre det simpelt og overskueligt, at tage del i denne specielle dag. Trygheden og nemheden omkring pakkeløsningen har i mange år været forældres foretrukne.

Husk at bestille forældrepakker ved tilmelding af klassen

7 gode råd til konfirmander

1. Få den bedste start på dagen med fælles morgenmad hos en fra klassen, hvor I alle samles. Fælles morgenmad sikrer en hyggelig morgen inden det for alvor går løs.

2. Husk at tage din mobil med, så du kan tage en masse snaps og gem billederne, så du har nogle minder at se tilbage på fra din Blå Mandag. Pas godt på din mobiltelefon, så du ikke mister den undervejs. Du kan evt. dele dine billeder på Instagram under hashtagget #blåmandagherning – ligesom du kan se andres billeder under dette hashtag. VisitHerning foreviger selvfølgelig også jeres dag og deler billeder på facebooksiden Blå Mandag Herning.

3. Måske får du nogle penge i konfirmationsgave. Men du behøver ikke at tage alle dine kontanter med. Du kan også bruge kort eller Mobilepay, når du shopper rundt i byens butikker. Det er mere sikkert.

4. Overvej om du skal lade dine dyre konfirmationsgaver blive derhjemme, som fx ur og smykker. Vær opmærksom på at du passer godt på dine ting og penge.

5. Pas godt på hinanden. Husk at ingen skal gå alene på denne fornøjelige dag, hvor I skal fejre hinanden og at I er blevet konfirmeret sammen. Så hold øje med hinanden og gør dit til, at alle fra klassen får en god og sjov dag.

6. Selvom du er kommet i de voksnes rækker, er du stadig for ung til alkohol. Alkohol og Blå Mandag er en virkelig dårlig kombi. Det passer hverken til dagens formål eller til de mange sjove aktiviteter. Og heldigvis plejer konfirmander på Blå Mandag i Herning godt at kunne forstå, hvorfor alkohol er et no-go.

7. Nyd dagen sammen med dine klassekammerater. Det bliver en dag, du kommer til at huske resten af livet.

7 gode råd til forældre

1. Spørg ind til dit barns planer og læs programmet igennem, så du også ved, hvad der skal ske.

2. Få afstemt hvor mange penge, der må tages med og/ eller hæves.

3. Forklar, at det er vigtigt altid at følges med vennerne og at ingen skal gå alene.

4. Fortæl dit barn, om du har behov for at følge med i dagen og dermed gerne vil modtage snaps og sms´er.

5. Snak med dit barn om alkohol. Det er ikke er en god ide at drikke alkohol på Blå Mandag. Det hænger ikke sammen med de mange aktiviteter eller målet om en hyggelig og uformel dag. Vi forventer og oplever heldigvis, at både børn og forældre bakker op om denne nul-alkohol-politik på Blå Mandag i Herning.

6. Lav en lukket facebookgruppe til konfirmander og forældre. På den måde kan I let dele praktiske informationer, som fx telefonliste med alle numre på konfirmanderne og forældrene, ligesom I kan lægge programmet online i gruppen.

7. Udpeg en overordnet koordinator for dagen i forældregruppen. Aftal tidspunkt og sted for aflevering og afhentning af dit barn med resten af forældregruppen.

Udtalelse fra Mejrup Skole

"En tryg, oplevelsesrig dag og dejligt at alting hjemmefra var organiseret og tilrettelagt."

Blå Mandag handler om sammenhold, højt humør og gode oplevelser. I Herning tilbyder vi en samlet pakke med et fastlagt program, der byder på mange forskellige aktiviteter, så I trygt kan nyde den store dag. 

Med en samlet Blå Mandags pakke er konfirmanderne i trygge hænder i Herning. De unge mennesker transporteres nemt og sikkert rundt til de forskellige aktiviteter i busser med faste mødetidspunkter. Ved ankomsten til Herning, modtager konfirmanderne et armbånd, som giver fri adgang til alle aktiviteterne. Det eneste I skal tænke på er at følge dagens program og have det sjovt. Konfirmanderne afslutter dagen i Baboon City med action og en stor pizzabuffet.

Udtalelse fra Sønderlandsskolen

"Supergodt og veltilrettelagt program. Stor værdi for pengene."

Spørgsmål

Har I spørgsmål omkring Blå Mandag er I velkomne til at kontakte VisitHerning på tlf. +45 9627 2227 eller sende en mail til mail@organicer.dk

Vi håber, at I har lyst til at afholde jeres Blå Mandag sammen med os!