©  Foto:

Thomas Erikson - Surrounded by Idiots

Torsdag 23. oktober.

Lær at forstå dem omkring dig med Thomas Erikson

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle mennesker er så svære at forstå? Hvorfor kommunikation nogle gange føles som en umulig opgave? Den svenske bestsellerforfatter Thomas Erikson leverer svarene med både humor og indsigt, når han gæster MCH Herning Kongrescenter 23. oktober 2025 med foredraget ’Omgivet af Idioter’.

Forskellige personligheder

Baseret på sin internationale bogsucces, der har solgt millioner af eksemplarer i over 80 lande, får du et nyt perspektiv på, hvordan vi mennesker kommunikerer, og hvorfor vi så ofte misforstår hinanden. Med udgangspunkt i den populære DISA/DISC-model opdeler Thomas Erikson personligheder i fire farver og viser, hvordan du hurtigt og nemt kan aflæse mennesker omkring dig. Når du forstår, hvordan andre tænker og reagerer, kan du forbedre din kommunikation, mindske konflikter og i sidste ende få en mere harmonisk hverdag.

Foredraget er både underholdende og lærerigt og giver dig konkrete redskaber til at navigere bedre i dine relationer – både på arbejdet og i privatlivet. For måske er du slet ikke omgivet af idioter - måske ser verden bare anderledes ud gennem andres øjne.

Glæd dig til en inspirerende aften fyldt med humor, aha-oplevelser og værdifuld indsigt, når svenske Thomas Erikson med sit foredrag ’Omgivet af Idioter’ gæster MCH Herning Kongrescenter 23. oktober 2025.

Bemærk: Foredraget foregår på engelsk