©  Foto:

Stig Rossen

Torsdag 4. december 2025.

Efter et storslået 30-års jubilæum i 2024, hvor 26 koncerter blev udsolgt landet over, vender Årets Julekoncert med Stig Rossen tilbage i 2025 for at fortsætte den elskede juletradition. Oplev en magisk aften fyldt med varme, glæde og julehygge, når Stig Rossen igen indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter. Aftenen byder både på klassiske julesange og helt nye melodier, komponeret specielt til årets juleturné.

Jubilæet i 2024 blev fejret med udgivelsen af Stig Rossens femte julealbum ’Julefred’, og du kan glæde dig til at høre de velkendte toner fra jubilæumskoncerten, som nu er blevet en fast del af Årets Julekoncert.

Årets gæstesolist er Isabel Schwartzbach, som netop har høstet virkelig flotte anmeldelser for sin rolle som Maria i "The Sound of Music" på Det Ny Teater.

Er du ikke allerede i julehumør, vil du med garanti komme det, når du sætter dig til rette i Koncertsalen. De første toner af ’Dejlig er jorden’ og den fortryllende ’Når du ser et stjerneskud’ vil få julefreden til at sænke sig stille over dig.

Denne koncert er mere end en musikalsk oplevelse – den er en juletradition for hele familien. Gå ikke glip af chancen for at opleve Stig Rossen, der med sin ikoniske stemme synger julen ind og skaber minder, der vil vare hele juletiden igennem.