©  Foto:

Sporet ved Ejstrupholm og Thorlund

Sporene ved Thorlund og Ejstrupholm består af to ruter, bundet sammen af en trampesti. Den gule rute ved Ejstrupholm er små 3 km lang og den blå rute ved Thorlund er 4,4 km lang. Tages kun den lille sløjfe er der 1,9 km.

Sporene kan kombineres til én samlet tur - tag begge spor og brug forbindelsesvejen frem og tilbage. Turen er godt 11 km. For de der ønsker en længere tur, kan man parkere ved Brugsen i Ejstrupholm og følge cykelstien til Thorlund tage forbindelsesvejen via Uffe Bies landbrug til Sporet ved Ejstrupholm og derfra følge vejen tilbage forbi fjernvarmeværkets solfangeranlæg og ind til byen. Turen er godt 11 km.

Der er mulighed for parkering ved begyndelsen af begge spor.

Læs mere om ruterne på Spor i Landskabet.