©  Foto:

Attraktioner

I Midtjylland finder du mange skønne attraktioner. 

Besøg de 2 kunstmuseer i Birk Centerpark, HEART og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. Museerne viser inspirerende kunst og har skiftende udstillinger året rundt.

Birk Centerpark byder på mange oplevelser. Gå en tur i området og oplev Elia, Skulpturparken, De Geometriske Haver, Allotment og den store frise af Carl-Henning Pedersen kaldet: Fantasiens leg om livets hjul.  

Museum Midtjylland har 5 museer under sig og på Tekstilmuseet beliggende i Herning kan du dykke ned i tekstilhistorien, som har spillet en stor rolle i områdets udvikling. 
Ved Engesvang kan du besøge Klosterlund Museum, der fortæller om tørveindustriens historie i området. 

For børnefamilier er et besøg i Jyllands Park Zoo et must. Her kommer I tæt på dyrene og kan nyde mange timers leg på parkens legepladser. 
Vil I rigtig tumle, så kig forbi Baboon City, der har flere haller fyldt med trampoliner, hoppeborge, spillemaskiner, minigolf og meget mere. 

Bliv inspireret:
- Museer
- Forlystelsesparker
- Zoo og dyreparker
- Bygningsværker
- Kirker og klostre
- Monumenter