©  Foto:

Sommer åbent på Frilandsmuseet Herning

6. juli, 13. juli, 20. juli og 27. juli - alle dage kl. 11.00 - 14.00.

Denne sommer holder Frilandsmuseet Herning ekstra åbent.

Mellem de gamle frugttræer kan man bevæge sig ind og ud i det hyggelige bondegårdsmiljø, som bliver passet og vedligeholdt af de frivillige ildsjæle i Landsbylauget. Frivillige vil åbne husene, så der er muligt at kigge ind i Ane Maries hus eller fornemme stemningen i smedjen. Dog er stuehuset fortsat lukket pga. renovering.

Indendørs er der mulighed for at opleve besættelseslejligheden og livet i og omkring Herning under anden verdenskrig. Herudover er der også mulighed for at se udstillingen om folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, samt at gå på opdagelse i Jens Nielsens Bondegård – en populær attraktion for børn.

Der er gratis entré – og desuden åbent som sædvanligt om torsdagen kl. 9.00-15.00 hele sommeren igennem til 31. august.