
SingAlong - Koncert med alle de bedste Grand Prix-sange
Melodi Grand Prix fylder 70 år – og det skal fejres med sang, glitter og masser af grin! Tag vennerne med til en festlig aften i Højhuset Kulturhotel, hvor vi synger med på alle de største Grand Prix-hits gennem tiden.
23. januar 2026 kl. 19.30 – 21.00.
Der bliver både glitter i skjorten og glimt i øjet, når Ole Jørgensen inviterer til en forrygende SingAlong-koncert fyldt med nostalgi, fællessang og Grand Prix-stemning.
I anledning af Melodi Grand Prix’ 70-års jubilæum tager Ole – sammen med sine musikalske makkere Jesper Bauder (keyboard) og Thomas Ousager (trommer og percussion) – publikum med på en musikalsk rejse gennem tidens største Grand Prix-hits.
Glæd dig til at synge med på favoritter fra Anne, Kirsten, Søren, Gry, Tommy, Birthe og mange flere – og oplev hvordan hele salen forvandles til ét stort fællesskab af sangglade publikummer.
Det bliver en aften fyldt med grin, glimmer, stramme bukser og rejehop!
Og vil du gøre aftenen ekstra festlig, kan du starte med Grand Prix-spisning i Foredragssalen inden koncerten.
Medvirkende
Sang og konferencier: Ole Jørgensen
Keyboard: Jesper Bauder
Trommer og percussion: Thomas Ousager
Kor: Det lækreste Grand Prix-kor
Fællessang: DIG – og resten af publikum!