
Rolf & Ritter
Torsdag 19. februar kl. 19.00.
Oplev historier fra Tour de France med Rolf & Ritter i Herning
Glæd dig til en helt særlig aften i MCH Herning Kongrescenter, når Rolf Sørensen og Dennis Ritter deler ud af deres personlige og professionelle oplevelser fra over 20 års dækning af Tour de France.
Torsdag den 19. februar 2026 inviteres publikum med ind i kommentatorboksen, hvor duoen åbent og med stor fortælleglæde deler anekdoter, fejltrin og store øjeblikke fra verdens største cykelløb på scenen i Herning. Det bliver en aften fyldt med selvironi, nærvær og passion for cykelsporten – og for det unikke fællesskab, der har gjort Touren til et folkeeje i Danmark.
De to cykelsportseksperter giver også et aktuelt blik på duellerne mellem stjerner som Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar og stiller skarpt på de danske rytteres muligheder fremover. Foredraget henvender sig både til cykelentusiaster og til alle, der elsker medrivende fortællinger fra sportens verden.
Oplev stemningen og fortællingerne om verdens største cykelløb helt tæt på – torsdag 19. februar 2026 i MCH Herning Kongrescenter.
Tourens trofaste stemmer
Rolf Sørensen har i årtier båret titlen som Danmarks mest vindende cykelrytter med etapeløb, OL-sølv og syv Tour de France på CV’et, mens Dennis Ritter er journalist, nyhedsvært og cykelkommentator med over 20 års erfaring fra bl.a. TV 2. Sammen har de formidlet cykelsportens dramaer og detaljer med indsigt, autenticitet og passion – både på skærmen og fra scenen.
TID
Torsdag 19. februar 2026 kl. 19.00
Kl. 18.00: Billetkontoret og baren åbner
Kl. 18.30: Dørene til salen åbnes
Kl. 19.00: Foredraget begynder
Kl. 19.50: 20 min. pause
Kl. 21.00: Foredraget forventes at slutte.
SPIS OG SOV
Slut aftenen med en god middag på én af byens restauranter, og efter forestillingen kan du overnatte på et af Hernings komfortable hoteller.