
Riv dette tempel ned
Foran Ikast Kirke finder du i dag et imponerende kunstværk af den anerkendte, danske kunstner Bjørn Nørgaard.
Ikast-Brand Kommune har med tiden opstillet en lang række værker af Bjørn Nørgaard. Det nyeste er skulpturen Riv dette tempel ned, som står foran Ikast Kirke. Skulpturen blev afsløret i november 2012 og vakte stor debat i området, blandt andet på grund af dens titel "Riv dette tempel ned". Værket er meget dramatisk og fyldt med bibelske fortællinger og budskaber.
Gå igennem skulpturens port og bevæg dig fra byens, rationelle og moderne rum og ind i det religiøse, traditionelle og kirkelige rum.
Bjørn Nørgaard siger selv om skulpturens betydning:
”Et samfunds vigtigste kapital er de mennesker, der lever i samfundet, og de skabende evner, ideer og kunnen de besidder, den døde kapital, pengene, så nødvendige de måtte være, kan kun lidt, hvis ikke samfundet kan frisætte og give muligheder for den enkelte borgers visioner, kreativitet, virkelyst. Det er denne levende kapital, der er det egentlige, som skaber et smukkere og dynamisk samfund.”
Læs mere om skulpturen her.