
Overgangsalderen - en bedre overgang
Onsdag 18. februar 2026, kl. 19.00.
Bliv klogere på tiden op til, under og efter overgangsalderen, og lær, hvordan du bedst støtter dine hormoner. Måske kender du til PMS med humørsvingninger, ændringer i menstruationerne, hedeture, søvnproblemer, indre uro eller tørre slimhinder. Dette foredrag giver dig konkrete værktøjer til at forstå hormonernes betydning og tage vare på både krop og sind. Foredraget tager afsæt i bøgerne “Naturlig hormonterapi” og “Kvinde kend dine hormoner” af Anette og Jens-Ole Paulin og forklarer blandt andet, hvorfor mange kvinder mangler progesteron – også i overgangsalderen. Der bliver tid til spørgsmål, grin og læring undervejs, og du går hjem med indsigt i hormonelle forandringer, forskellen på kunstige og bioidentiske hormoner og konkrete strategier til at tackle hormonudsving. Målgruppe: kvinder fra 40 år og opefter, også dem i 70’erne, der ønsker at forstå og forebygge hormonelle udfordringer.