©  Foto:

Nomadeliv

21. juni - 19. oktober 2025.

I sommeren og efteråret 2025 viser vi særudstillingen ‘Nomadeliv’ på Klosterlund Museum.

Med udgangspunkt i Anna-Caroline Fosmarks erfaringer som “moderne nomade” sættes der fokus på både nutidige og fortidige former for nomadeliv.

Udstillingen Nomadeliv viser i ord og billeder, hvordan livet i naturen har formet sig for Anna-Caroline og drager paralleller til museets udstilling om stenalderjægerne, som levede et nomadeliv i samspil med naturen ved Bølling Sø for 10.000 år siden.

Anna-Caroline Fosmark er eventyrer, naturmenneske, kunstner og kendt fra DR programmerne ‘Alene I Vildmarken’ og ‘Danmarks Bedste Portrætmaler’.

Hun tog i 2021 en drastisk beslutning om at forlade det moderne liv, som de fleste af os kender det, og i stedet leve i naturen året rundt.

I de første 3 år levede Anna Caroline nomadisk i Danmark og Europa, hvor hun cyklede over 18.000 km alene og rejste i 18 lande. Siden har hun dog slået sig ned og skabt en lille boplads på en naturgrund, hvor hun nu bor i sit telt.

Udstillingen kan opleves frem til 19. oktober 2025