©  Foto:

Milling & Molbech - ABBA

Søndag 2. november 2025.

Oplev suveræn ABBA-hyldest i Herning.

Glæd dig til en spektakulær hyldest af et af verdenshistoriens største musiknavne, når duoen Milling & Molch hylder ABBA 2. november 2025 i MCH Herning Kongrescenter.

Milling & Molbechs populære show-format med temaet ’Historien bag musikken du elsker’ er tilbage med endnu en medrivende musikfortælling, hvor Henrik Milling og Nicolai Molbech graver sig ned i ét af musikhistoriens allerstørste navne – nemlig ABBA. Som altid bakkes de op af et suverænt band pakket ind i de vildeste lydeffekter og visuals.

Du kan med andre ord se frem til en uforglemmelig aften, når showet – skabt af de dygtige Milling, Molbech og Kulturværftet – folder sig ud på scenen i Herning.

Dyk ned i historien bag ABBA.

Milling & Molbechs populære show har denne gang ABBA som hovednavn, og under duoens kærlige behandling får du hele historien om, hvordan den legendariske gruppe opnåede enorm indflydelse med sin unikke blanding af pop, rock og disco.

Glæd dig også til at skråle med på nogle af gruppens største hits, når showet udspiller sig i Herning. Milling & Molbech tager dig med tilbage til den fascinerende tid, hvor bandet opsteg fra ukendt svensk popband til ukronede majestæter af hitlisterne.

Selv i dag, 40 år efter deres oprindelige brud, er ABBA et af verdenshistoriens største musiknavne.

Showet er det femte i rækken, som tidligere har stillet skarpt på Earth, Wind & Fire, George Michael, Phil Collins og Prince, og nu er turen altså kommer til fortællingen om legendariske ABBA. Tag familien eller vennerne med til en nostalgisk aften, hvor vi hylder ABBA i MCH Herning Kongrescenter 2. november 2025.