©  Foto:

Lykkecup 2025

Lørdag 7. juni 2025.

7. juni 2025 mødes flere end 900 håndboldglade børn og unge til sæsonfinalen LykkeCup, som for femte gang finder sted i Jyske Bank Boxen i Herning.

LykkeCup er Danmarks største endagsevent for ekstraordinære mennesker og den vigtigste dag i LykkeLiga-universet. Det er kulminationen på et års håndboldtræning i de lokale klubber, hvor mindre LykkeLiga-fællesskaber smelter sammen til ét stort nationalt fællesskab. Her samles alle spillere og trænere for at vise, hvad de har lært på håndboldbanen, mens familier og fans heppende fylder tribunerne i Jyske Bank Boxen i Herning.
Sammen med Normal, Herning Kommune, MCH Messecenter Herning, KV Fonden og LykkeLigas andre samarbejdspartnere skabes der en uforglemmelig dag, hvor børnene får lov til at være ægte håndboldstjerner uden nogen former for begrænsninger.
Indløb i Jyske Bank Boxen, holdopråb, over 250 håndboldkampe, kilovis af konfetti, jubelscener, guldmedaljer og guldhatte til alle. Der er koncerter, gallafest, tivoli og et hav af aktiviteter skabt specielt til LykkeLigastjernerne og deres familier. Det er årets lykkeligste dag. 

LykkeLiga kort fortalt
LykkeLiga er et nationalt håndboldfællesskab for børn og unge med et udviklingshandicap. Her hyldes forskelligheder og mangfoldighed, og LykkeLiga insisterer på, at alle har noget positivt at bidrage med. Takket være et optimistisk livssyn arbejdes der målrettet på at fremme lykkelige fællesskaber gennem ekstraordinære oplevelser for ekstraordinære børn og unge. 

Antal hold: 86 fordelt i hele Danmark, på Færøerne og i Grønland
Antal spillere: ca. 1600 børn og unge i alderen 6-25 år
Antal frivillige: ca. 500 cheftrænere

Program

​08.30 Ankomst og dørene åbnes
09.10 Klar til indløb
09.20 Indløb, velkomst og opvarmning 
10-15 Håndboldkampe
14.45 Klar til indløb
15.00 Afslutningsceremoni
15.30 Koncert - TopGunn
16.00 Omklædning, sminke og pause
17.30 Guldfest
18-19 Gallamiddag
19.00 Koncert - Ida Laurberg
20.00 DJ NeedleSplit 
21.30 Farvel og tjubang

TID
Lørdag 7. juni 2025
Dørene åbner kl. 8.30
Slut kl. ca. 21.30

STED
Jyske Bank Boxen
Kaj Zartowsvej 7
7400 Herning

SPISNING
Der kan købes sandwich, fastfood, drikkevarer,slush ice, chips, slik og chokolade, Kaffe & the ect. i boderne til LykkeCup. Der kan anvendes Dankort i MCHs barer og boder.

Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer.

ARRANGØR
www.lykkecup.dk