De første værker

Et møde mellem kunstneren og en fabrikant på en møbelmesse i København satte gang i den udvikling, som siden har formet en kunstnerisk og kulturel udvikling i det midtjyske med udgangspunkt i Herning.

Året er 1952, og skjortefabrikant Aage Damgaard inviterer kunstner Paul Gadegaard til at udsmykke sin fabrik. På den tid var det ikke almindeligt med kantine for medarbejderne, men Damgaard mente, at syersker og øvrige medarbejdere skulle væk fra maskinerne i frokostpausen.

Gadegaard fremstillede en række abstrakte og farvemættede malerier, stillede et flygel i hjørnet, indkøbte et musikanlæg og spillede jazz i højttaleren. Det var uhørt i Herning dengang, og kantinen blev et offentligt tilløbsstykke.

Den moderne tekstilindustri, som skød op efter anden verdenskrig og gjorde området omkring Herning, Ikast og Brande til ”Danmarks Manchester”, byggede på en gammel tradition, hvor de fattige bønder på heden fik sig en tiltrængt merindtægt ved at forarbejde ulden fra fårene. Her har man ikke fået noget forærende. Her er staten ikke kommet med arbejdspladser eller bevillingerne. Her har man skabt tingene selv, nærmest på trods af vilkårene.

I den midtjyske virkelighed og selvforståelse, der rummer et element af oprør mod hovedstaden og centralisme, var kunstinteressen vakt, og kunstnerne fandt en legeplads uden sidestykke. Da Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum blev åbnet i 1976, måtte selv landspressen anerkende, at kunsten var flyttet vestpå, og kunstneren Robert Jacobsen konstaterede, at der kunstnerisk set var højere til loftet i Herning end i København.

Imellem den første kantine og museumsåbningen havde Paul Gadegaard fortsat sit samarbejde med Aage Damgaard på den efterfølgende fabrik, der blev døbt ”Den Sorte Fabrik”, og som var en total kunstnerisk udsmykning af en traditionel tekstilvirksomhed til, hvad der må betegnes som den tids stærkeste eksempel på gesamtkunstwerk i en altomfattende fusion af kunst, arkitektur, indretning mm. Igen ud fra Aage Damgaards ide om, at kunsten ikke kun skulle på museum - den skulle ud på arbejdspladserne og ud i det offentlige rum.

Initiativ og visioner smittede. Aage Damgaards bror, Mads Eg Damgaard, skabte sammen med kunstneren Gunnar Aagaard Andersen og arkitekterne Jan og Karen Eggen ”Det Skæve Hus”, et radikalt anderledes kontor- og showroom til en tæppefabrik i Herning. I Brande inviterede en kunstforening otte kunstnere til byen i 1968, som skabte 23 værker i byrummet over en sommer, hvorefter Brande er blevet kendt som gavlmaleriernes by. Og i Ikast tog en privat udstykning af et parcelhuskvarter en utraditionel drejning, da man - stik imod sædvane - opkaldte vejene efter nulevende kunstnere. Mod et vejnavn og et beskedent honorar lod kunstnerne sig lokke til at skabe unikke værker til opstilling i området. Derfor står Bjørn Nørgaards første skulptur og Per Kirkebys første murstenskunstværk i Ikast.

I 1961-62 opførte tre Damgaard-brødre Herning Højskole som Danmarks første og hidtil eneste høje højskole. Bygningen ragede op i det flade Midtjylland og betegnede den tidlige start på bydelen Birk, hvor man i dag blandt andet finder kunstmuseet HEART, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Cronhammars kæmpeskulptur ”Elia”, ”Angligården” med Carl-Henning Pedersens 1000 kvadratmeter store keramiske værk ”Fantasiens leg om livets hjul”, ”Utzonhuset” og landskabsarkitekt C. Th. Sørensens hovedværker ”De Geometriske Haver” og ”Skulpturparken”. Højskolen er i dag omdannet til Højhuset Kulturhotel.

Birk-bydelens sammensmeltning af kunst og kultur, uddannelsesinstitutioner og erhverv har også kaldt på samarbejder med arkitekter og landskabsarkitekter, så C.F. Møller, C. Th. Sørensen, Henning Larsen, Torben Schønherr, Tyge Arnfred, Viggo Møller-Jensen, Sven-Ingvar Andersson, Steven Holl, Steen Høyer, Jørn og Jan Utzon m.fl. har sat aftryk her.

Den italienske kunstner Piero Manzoni blev tiltrukket af det eksperimenterende miljø i Herning og har efterladt sig mange værker. Blandt dem ”Socle du Monde”, jordens sokkel, hvorpå hele verden og os allesammen er gjort til ét stort kunstværk. Selvfølgelig står den sokkel i Herning.

Kunstlandet