VM Ishockey 2018

VM i Ishockey for Kvinder 2026

Foto: Jannie Nyegaard

VM i Ishockey for Kvinder afholdes 6. - 16 november 2026 i Danmark.

VM i Ishockey for Kvinder 2026 er den 25. udgave af Topdivisionen i IIHF Womens World Championship, den største internationale slutrunde i kvindelig ishockey. Turneringen organiseres af International Ice Hockey Federation (IIHF) og afvikles fra den 6. til den 16. november 2026 i Danmark.

Den 3. oktober 2025 besluttede IIHF på sin kongres i Nice at tildele Danmark værtskabet for VM-turneringen, hvilket gør det til anden gang Danmark er vært for et kvindehockey-VM i Topdivisionen (første gang var i 2022).

2 danske værtsbyer

Turneringen vil blive spillet i to danske værtsbyer: 

Herning, hvor de afsluttende kampe inkl. semifinaler og finaler spilles i Kvik Hockey Arena.

Esbjerg, som er den anden værtsby og lægger is til kampe i indledende runder samt nogle kvartfinaler i Granly Hockey Arena. 

Formatet for VM følger en struktur med to grupper (A og B), hvor de bedste hold går videre til slutrunde-kampe inkl. kvartfinaler, semifinaler og medaljekampe. Derudover er der også en systematisk oprykning og nedrykning mellem divisionerne i kvindehockeyens verdensrangliste. 

Baggrund: 
I 2025 rykkede Danmark og Østrig op til Topdivisionen efter Division I-turneringen, hvilket sikrede Danmark en plads som en af de ti deltagende nationer i VM 2026. 

Denne udgave af verdensmesterskabet markerer også en strategisk ændring: turneringen er for første gang lagt til november i stedet for det traditionelle forår, som en permanent ændring i verdensturneringskalenderen – blandt andet for bedre at kunne få professionelle spillere fra ligaer som PWHL til at deltage.

Læs mere på ishockey.dk

VisitHerning Explore

Har du en time eller to? Download oplevelsesappen VisitHerning Explore – så er du klar til at udforske det område du er landet i. Appen guider dig til natur-,  historie- og kunstoplevelser og gode tilbud tæt på dig, når du er på besøg i Herning og Ikast-Brande.

Kommende sportevents

Glæd dig til de kommende sportevents i vores destination.