Robbie Williams - 2023

Robbie Williams

Foto: Robbie Williams

Søndag 26. februar 2023 kl. 20.00.
Superstjernen Robbie Williams giver koncert i Jyske Bank Boxen.

Robbie Williams, der triumferede med to stærkt underholdende koncerter i Jyske Bank Boxen i 2014, vender tilbage til arenaen 26. februar 2023. Koncerten er en del af popstjernens ’XXV Tour’, der er en fejring af det tidligere Take That-medlems første 25 år som soloartist.

Det er en regulær verdensstjerne, der kigger forbi, når Robbie Williams til februar vender tilbage til Jyske Bank Boxen. Den engelske entertainer spillede to koncerter i samme arena i 2014, og nu bringer jubilæumsturnéen ’XXV Tour’ ham altså tilbage. Det skal markeres, at det tidligere Take That-medlem har været soloartist i nu 25 år, og det bliver det med et højenergisk show spækket med hits.

For er der noget, der har kendetegnet Robbie Williams’ solokarriere, er det hits. Og netop de mange ørehængere blev 9. september i år genudgivet på opsamlingsalbummet ’XXV’, der traditionen tro strøg til tops på den britiske albumhitliste. Det var 14. gang, det skete, og bedriften er ensbetydende med, at ikonet nu er den kunstner, der som soloartist har flest førstepladser på netop den britiske albumhitliste. Medregner man Robbie Williams’ tid i Take That, er han oppe på 19 førstepladser, hvilket kun overgås af Paul McCartney, der samlet set har flere.

Udsolgt

Koncerten er udsolgt

Yderligere information

TID

Søndag 26. februar 2023.
Kl. 18.00: Dørene åbner til Jyske Bank Boxen
Kl. 20.00: Showet starter
Kl. 23.00: Koncerten slutter forventeligt

Transport

TRANSPORT FØR KONCERTEN:
BUS:
Kør med linje 6 fra Herning Station til MCH Messecenter Herning, eller ekstra busserne på linje 6 fra Herning Station perron 7 til Jyske Bank Boxen. Ekstra busser kører hver halve time fra kl. 18.00 til kl. 20.00.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk.

TRANSPORT EFTER KONCERTEN:
BUS:

Tag ekstra bybusser på linje 6 fra Jyske Bank Boxen til Herning Station efter koncerten. Ekstra busser kører i fast rutekørsel fra kl. 23.00 til kl. 24.00. Sidste bus afgår, når der ikke er flere ventende passagerer ved busserne.

TOG:
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk

Hvad er der ellers på tapetet?

Vi har et hav af events klar til dig. Dyk ned i vores eventkalender og køb billetter til nye oplevelser.

Street Food

Eventkalender

Foto: Nicolas Jægergaard