
Aktører | Adventure Summer – Herning
Adventure Summer Herning er et fælles sommersamarbejde, der samler byens oplevelser ét sted.
Her går vi sammen om at gøre sommeren i Herning endnu mere levende – for både byens borgere og de mange gæster, der lægger vejen forbi. Målet er enkelt: At gøre det nemt at finde aktiviteter, gode tilbud og små oplevelser, der skaber store minder.
Adventure Summer Herning er en unik mulighed for byens turismevirksomheder til at skabe opmærksomhed, omsætning og styrke Hernings position som en førsteklasses destination.

Download grafisk materiale
Som samarbejdspartner i Adventure Summer Herning får I adgang til vores grafiske materiale, så vi sammen kan skabe et genkendeligt udtryk. Her kan I downloade logoer, rammer og visuelle elementer, som er klar til brug i fx Canva.
Vi stiller også en QR-kode til rådighed, som linker direkte til kampagnesitet, så jeres gæster hurtigt og enkelt kan finde inspiration til flere aktiviteter i byen. På den måde hjælper vi hinanden med at skabe overblik og endnu flere gode sommeroplevelser i Herning.
Tast din event
Som en del af Adventure Summer Herning skal jeres arrangementer registreres to steder: på vores fælles link til oplevelseskortet og på Kultunaut. Det sikrer, at jeres event både bliver synligt på Adventure Summer Hernings kort og samtidig får den brede eksponering, som Kultunaut giver.
Vi har gjort processen så enkel som muligt. Når jeres event er oprettet begge steder, er I med til at skabe et samlet og inspirerende overblik over sommerens aktiviteter i Herning – til glæde for både borgere og gæster.

Support og sparring
Vi står klar til at hjælpe jer godt i gang – og godt videre. Har I spørgsmål til oprettelse af events, det grafiske materiale eller synligheden på kortet, er I altid velkomne til at kontakte os.
Vi sparrer også gerne om idéer, aktiviteter og muligheder, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for en levende og tryg sommer i Herning. I står ikke alene – Adventure Summer Herning er et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
Kontakt Sara Rex Bjerg på srb@visitherning.com eller +45 9627 2226


