VisitHerning

Gårdbutikker og specialiteter

Tag en lille afstikker fra de almindelige indkøb, og gå på opdagelse i gårdbutikkerne omkring Herning. Her kommer du tættere på produkterne, stedet og historien bag – og måske finder du noget lækkert med hjem til køkkenet eller som en smagfuld souvenir fra turen.

Foto: Axel Månsson A/S

Fra grøntsager til saft og marmelade

Hos Gårdbutikken Månsson finder du friske råvarer og specialiteter direkte fra gården, mens Søbogaards gårdbutik blandt andet byder på deres egne økologiske produkter som saft, marmelade og honning. Søbogaard har produceret sine produkter siden 1976, og produktionen foregår i dag blandt andet på Store Voldsgård uden for Herning.

Kig forbi, fyld kurven og tag lidt af smagen fra området med hjem.

Axel Månsson grøntsager økologiAxel Månsson A/S
Foto: Axel Månsson A/S
Foto: Axel Månsson A/S

Sprøde grøntsager og forfriskende saft

Oplev smagen af Herning og Ikast-Brande

Se områdets gårdbutikker

Fra 43 til 2.100 hektar

Lige uden for Brande finder du Månsson – en stor landbrugs- og grøntsagsproduktion med rødder tilbage til 1976. Dengang begyndte Axel Månsson med 43 hektar jord. I dag dyrker virksomheden omkring 2.100 hektar, hvor langt størstedelen er økologisk.

På markerne omkring Brande dyrkes mere end 30 forskellige slags grøntsager – blandt andet iceberg- og hjertesalat, løg, broccoli, kål, fennikel og pak choi. Månsson er i dag Danmarks største producent af icebergsalat og en af de større producenter af økologiske grøntsager og æg i Skandinavien.

Midt i den store produktion ligger Gårdbutikken Månsson. Her kan du komme tættere på stedet og købe friske grøntsager og æg fra egen produktion sammen med et bredt udvalg af andre økologiske fødevarer. Sortimentet følger sæsonerne, så udvalget ændrer sig i takt med, hvad der kommer fra markerne.

Se vores gårdbutikker og specialiteter
Axel Månsson A/S

Se vores gårdbutikker og specialiteter

Foto: Axel Månsson A/S