©  Foto:

Visdommens Kilde

Kunstner: Keld Moseholm

De små mennesker i værket her har det samme mål. De kæmper sig op ad stenen og op mod vandet. Èn hænger faretruende på en af de næsten lodrette sider. Andre er kommet længere op, men ingen er nået toppen. De kravler alle, og de kæmper.

 
 

Med den fortællende titel Visdommens Kilde er det tydeligt, hvad det er, de stræber efter. De vil drikke af Visdommens Kilde, som springer i midten af stenen. Mon de nogensinde når derop?

De mindste af mændene er dem, der er tættest på kilden. Keld Moseholm har selv forklaret, at det er for at vise, at verden er uendelig stor. Keld Moseholm udformer menneskene, så de ligner hinanden. De har samme kropsform, samme farve og de er uden ansigter.