©  Foto:

Tur i Stenholt Krat

13. juni kl. 14.00 - 16.00.
Kom med på en vandretur i Stenholt Krat, hvor du undervejs får fortællinger om Skallerund Sø og begyndelsen på tørveindustrien i Engesvang Sogn.

Turen byder på stop ved det lille museum i Stenholt Krat, hvor du hører om områdets urskov, de såkaldte ”skovlovringer” og et gammelt tingsted. Undervejs deles der historier fra lokalområdet – og måske møder du endda en trold.

Guiden er John Juul Eriksen, pensioneret lærer og tidligere lokalpolitiker, som har boet i Engesvang siden 1965 og har indgående kendskab til områdets historie.

Turen starter ved p-pladsen ved hundeskoven på Klosterlundvej 27 og strækker sig over cirka 5 km i varieret terræn. Turen varer 1–2 timer og er ikke velegnet for gangbesværede.