Find vej
Højskolevej 11
7400 Herning
3. juni 2026 kl. 18.00 - 21.00.
Højhuset Kulturhotel inviterer til en bogkoncert med Benjamin Koppel med udgangspunkt i Sommerfuglens Stemme, som er fortsættelsen til den prisbelønnede roman Annas sang.
Koncerten kombinerer oplæsning, sang og originalkomponeret musik i en samlet fortælling om familie, kærlighed, traumer og det usagte. Ulla Koppel læser udvalgte passager fra romanen, mens Frederikke Vedel står for koncertens vokale fortolkning.
Benjamin Koppel medvirker selv på saxofon og binder oplevelsen sammen med sit personlige tonesprog. Med sig har han et ensemble bestående af Søren Møller på piano og keys, Scott Colley på bas, Magnus Öström på trommer samt Tobias Van Der Pals på cello.
Sammen skaber de en koncertoplevelse, hvor klassiske elementer, nordiske toner og moderne jazz mødes.
Programmet starter med fællesspisning kl. 18.00, efterfulgt af bogkoncert kl. 19.30 i Sekskanten. Arrangementet slutter kl. 21.00. Der er mulighed for at købe drikkevarer før og efter koncerten.
Koncerten er den eneste af sin slags i Jylland i 2026.
Kontaktoplysninger
- Email: hej@hojhuset.com
- Phone: +45 97 12 32 44
Sidst opdateret af::VisitHerningmail@visitherning.com



