©  Foto:

Hærvejens Shelterplads Nørre Snede

Et udendørs naturrum, der indbyder til ophold og overnatning. Beliggende direkte på Hærvejens cykel- og vandrerute. Du kan lade roen sænke sig i kroppen med den smukke skov som nærmeste nabo og benytte bynære faciliteter hvis du har behov for det.

Overnatningsmuligheder

Området byder på flere shelters og teltpladser, herunder:

I alt er der plads til op til 12 personer på shelterpladsen.

Tilgængelighed og faciliteter

Shelterpladsen er skabt med særligt fokus på tilgængelighed og inkluderer:

  • Shelter (handicapvenligt) med 4 sovepladser

  • To mindre shelters med lås (2 sovepladser hver)

  • Madpakkehus

  • Borde-bænkesæt (handicapvenligt)

  • To bålsteder med grillrist (handicapvenlige – brænde kan købes)

  • Drikkevand

  • Handicapvenligt toilet (åbent 15. april – 22. oktober)

  • Strøm

  • Affaldsbeholder

  • Kørestolsvenligt underlag

  • Parkering ca. 50 meter fra pladsen

Booking og priser

  • Booking er påkrævet ved overnatning i shelter

    • Pris: 30 kr. pr. person pr. nat + gebyr

    • Du booker én soveplads ad gangen – ønsker du hele shelteret for dig selv, skal alle pladser bookes

  • Telt kræver ikke booking, men betaling pr. person er påkrævet via MobilePay

Efter booking modtager du en e-mail med praktisk information om pladsen og området. Du kan forvente et venligt visit fra en af de lokale pladsansvarlige, som kan bede om at se din bookingkvittering.

Lokalt engagement

Shelterpladsen er etableret og drevet af lokale frivillige i samarbejde med Nørre Snede Lokalråd, med støtte fra Ikast-Brande Kommune, Nordea-fonden og lokale virksomheder. Hele beløbet fra din booking går ubeskåret til drift og vedligeholdelse af pladsen.