4 udbud
UDLØBET
VisitHerning ønsker at modtage bud på fire forskelligartede opgaver, som kan ses nederst på siden.
Som led i realiseringen af projekt ”GENSTART” gennemføres indsatsen ”Fremtidens kombinerede fysiske og digitale mødeformater”.
Det er formålet med indsatsen af imødekomme efterspørgslen på nye mødeformater for business to business, så den midtjyske position indenfor erhverv- og eventturisme fastholdes gennem den nuværende krise og i de kommende år. Et generelt øget fokus på bæredygtighed, også når vi skal mødes, er til vores fordel lige nu, hvor vi alligevel skal gentænke vores produkter. Ved at arbejde med nye mødeformater, kan vi desuden udvikle en mere international profil for vores business events.
Det er aftalt, at MCH Messecenter Herning samarbejder omkring analyse og kvalificering af fremtidens kombinerede fysiske og digitale mødeformater. MCH er venue for afholdelse af de fleste B2B events i destinationen.
Lidt om MCH
MCH er et af Skandinaviens største og mest fleksible oplevelsescentre og mønstrer en million besøgende om året.
Koncernen tæller MCH Messecenter Herning, MCH Herning Kongrescenter, MCH Arena og Jyske Bank Boxen. Tilsammen giver det perfekte rammer, hvad enten det drejer sig om et møde for 15 personer, en kongres med 2.000 deltagere, en fodboldkamp med 11.000 på lægterne eller en messe med 50.000 gæster.
MCH er indbegrebet af oplevelser. Fra Skandinaviens største messer og kongresser til rock, teater, musicals og store sportsbegivenheder. Med 356 arrangementer om året (2019) er MCH én af de førende aktører inden for oplevelser. Med professionelle og servicemindede medarbejdere, topmoderne faciliteter og en fælles mission om at skabe unikke oplevelser, hvor mennesker mødes.
Herunder ses de 4 udbud du kan byde på.
Vær opmærksom på forskellige deadlines
Disse udbud er en del af projektet ”GENSTART – bæredygtig genstart af DK’s destination for møder mellem mennesker”, som er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Herning Kommune samt Ikast-Brande Kommune.