Restaurant Urfuglen | Hotel Dalgas, BW Signature Collection
Sæt dig til rette i den hyggelige restaurant Urfuglen og nyd en god middag.
Oplev farverig street art i Brande – midt i Midtjylland. Gå på opdagelse blandt internationale 3D-kunstværker, som kan ses i bybilledet, så længe vejr og vind tillader det.
Den 9. udgave af International Street Art Festival i Brande fandt sted den 28.–29. juni 2025 og forvandlede byens midtby til et levende udendørs galleri.
15 internationale kunstnere fra blandt andet Mexico, Japan, Italien og Polen skabte imponerende 3D-værker direkte på torve og gader.
Et af højdepunkterne var et 1.000 m² stort 3D-kunstværk i Ågade, malet af tre mexicanske kunstnere og én japansk kunstner, som en hyldest til Brandes 850-års jubilæum.
Selvom festivalen er afsluttet, kan du stadig opleve de farverige værker rundt om i byen. De vil pryde bybilledet i månederne fremover, indtil vejr og vind langsomt udvisker dem .
Festivalen bød på et væld af aktiviteter for hele familien. Storegade blev omdannet til et kunsthåndværkermarked med unikke produkter fra lokale og regionale kunsthåndværkere.
I Jernbanegade kunne besøgende nyde lækkerier fra forskellige Street Food-boder, der tilbød alt fra lokale specialiteter til internationale retter.
Kunstudstillinger og kreative workshops fandt sted i RemisenBrande, Sognegården og Artium, hvor både børn og voksne kunne deltage i aktiviteter som ikonværksted, ansigtsmaling og skattejagter.
Under Street Art Festivalen 2025 fik børn mulighed for at udfolde deres kreativitet med farver og kridt på torvet i Brande. Aktiviteten "Børne Street Art" var populær og tiltrak mange familier, der sammen skabte fantasifulde og farverige gadekunstværker.
Selvom festivalen er slut, kan du stadig finde spor af de små børneværker rundt omkring i byen – på fortove og flader, hvor sol, regn og tid langsomt vil lade dem forsvinde. Gå en tur og se, hvordan byens yngste har sat deres kunstneriske præg på Brande.
Bo på Hotel Dalgas og vær helt tæt på festivalen under dit ophold. Lige uden for Brande finder du Brande Camping.
Foto:Nicolas Jægergaard
Læs mere om festivalen på www.streetartbrande.dk