7 gode råd til forældre
I Herning vil vi gerne skabe en Blå Mandag med masser af gode oplevelser i trygge rammer. Efter en højtidelig og festlig fejring af konfirmationen, glæder de unge mennesker sig til en spændende Blå Mandag sammen med kammeraterne. En dag, der består af sjove aktiviteter og fællesskab.
Vi har lavet en række gode råd til dig som forælder, så du kan være med til at gøre dagen god og uforglemmelig for dit barn og resten af klassen.
7 gode råd til forældre
1. Spørg ind til dit barns planer og læs programmet igennem, så du også ved, hvad der skal ske.
2. Få afstemt hvor mange penge, der må tages med og/ eller hæves.
3. Forklar, at det er vigtigt altid at følges med vennerne og at ingen skal gå alene.
4. Fortæl dit barn, om du har behov for at følge med i dagen og dermed gerne vil modtage snaps og sms´er.
5. Snak med dit barn om alkohol. Det er ikke er en god ide at drikke alkohol på Blå Mandag. Det hænger ikke sammen med de mange aktiviteter eller målet om en hyggelig og uformel dag. Vi forventer og oplever heldigvis, at både børn og forældre bakker op om denne nul-alkohol-politik på Blå Mandag i Herning.
6. Lav en lukket facebookgruppe til konfirmander og forældre. På den måde kan I let dele praktiske informationer, som fx telefonliste med alle numre på konfirmanderne og forældrene, ligesom I kan lægge programmet online i gruppen.
7. Udpeg en overordnet koordinator for dagen i forældregruppen. Aftal tidspunkt og sted for aflevering og afhentning af dit barn med resten af forældregruppen.