©  Foto:

Harrild Hede

Midt i Ikast-Brande kommune finder du Harrild Hedes smukke åbne landskab. Heden er fredet, og byder på unikke arealer af åben lyng- og græshede, plantager og meget rene vandløb. Harrild Hede er et ideelt udgangspunkt for en vandretur med venner eller familie.

På Harrild Hede kan du møde sjældne dyr og planter, som kun findes på hedearealer, bl.a. ynglende krikænder, sortspætter og tornskader, foruden store bestande af rådyr og krondyr. Her finder du også hedens karakteristiske blomster.

En anden sjov detalje om Harrild Hede er, at den danner rammen om "Er du dus med himlens fugle". Scenen, fra Vagabonderne på Bakkegården, hvor Poul Reichardt går langs vejen, mens han synger den gamle smukke sang, er optaget på Harrild hede

Store naturoplevelser og fredfyldte stunder
Harrild Hede udgør sammen med Nørlund Plantage næsten 3000 ha med unikke muligheder for store naturoplevelser og fredfyldte stunder. En vandretur på heden leder dig gennem det lyngdækkede landskab, bugtende åer, plantager og historiske rester af viadukter samt dambrug.

Vandreruter: Gul 8 km/ Blå 2 km/ Rød 4 km/ Lilla 2 km, handicapvenlig rute.

Harrild Hede Naturcenter
Harrildgård – den tidligere Harrild Vandmølle - er enestående beliggende ved Holtum Å, og fungerer i dag som et moderne naturcenter i centrum af Ikast-Brande kommune. Masser af oplevelser venter dig og din familie her, og du finder desuden en dejlig naturlegeplads tæt på Harrild Hede Naturcenter med borde og bænke - det perfekte sted til at nyde madpakken.

I naturrummet finder du også en interaktiv informationsskærm, hvorpå du kan finde information og inspiration om områdets mange oplevelsesmuligheder. 

Du er meget velkommen til at hente en brochure for området hos VisitIkast-Brande med blandt andet gode vandrerutebeskrivelser.

Lej Mountain bikes

Ved Harrild Hede Naturcenter har i mulighed for at leje Mountain Bikes, som kan benyttes i deres område. Tag direkte kontakt til naturcentret, for at booke disse. 

Læs mere om Harrild Hede på Naturstyrelsens hjemmeside