©  Foto:

Præsten i Vejlby

Onsdag 29. oktober 2025.

True crime på scenen i MCH Herning Kongrescenter.

Gør dig klar til en uhyggelig aften, når klassikeren ’Præsten i Vejlby’ vækkes til live som true crime-teater i MCH Herning Kongrescenter.

Alle i den lille jyske landsby Vejlby er rystede. Præsten har haft et opgør med sin karl, der nu er forsvundet sporløst.

Den unge og uerfarne herrefoged – præstens kommende svigersøn – kastes ud i en opklaring, der langsomt blotlægger gamle hemmeligheder, forbudt kærlighed og moralske dilemmaer.

Mørke hemmeligheder og mord i historisk drama ’Præsten i Vejlby’ bygger på virkelige hændelser fra 1600-tallet og er kendt fra Steen Steensen Blichers klassiske novelle fra 1829 - en del af Kulturministeriets Kulturkanon. Nu får den historiske krimifortælling nyt liv som teaterforestilling, hvor det uhyggelige og mystiske udspiller sig lige for øjnene af publikum.

Og hvem ved – måske får du selv mulighed for at påvirke opklaringen? Kan du gætte, hvem morderen er? Gå ikke glip af denne stemningsfulde og nervepirrende teateroplevelse, hvor fortidens drama foldes ud i et nutidigt true crime-format 29 oktober i MCH Herning Kongrescenter.