Uddannelse og erhvervsliv side om side

I Birk blev der først bygget højskole og senere design- og erhvervsskoler og universitet. Med uddannelsesinstitutioner og erhverv side om side kommer de studerende i tæt kontakt med virkelighedens verden. Uddannelsestilbuddene trækker mange danske og udenlandske studerende til det inspirerende, internationale studiemiljø i Birk. Mange besøgende og studerende benytter sig af trinbrættet Birk Centerpark, som nemt og hurtigt forbinder området med Herning og resten af verden. 

Tekstilvirksomheder, designfirmaer, privathospital, landbrugsrådgivning, it- og revisionsvirksomheder er eksempler på nogle de brancher, der findes i Birk. Det store kontorhus Innovatorium er et udtryk for betydelig opbakning og forståelse for den lokale iværksætterånd. Her kan alle små og store virksomheder få råd og vejledning til start og drift af en virksomhed.

Læs mere om erhvervslivet i Birk Centerpark

Del denne side