Svend, Rane & Tor

Foto: MCH
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Østergade 37

7400 Herning

Kontakt

E-mail:mch@mch.dk

Telefon:+45 99 26 99 26

Website

www.mch.dk

Mandag 8. marts 2021 kl. 19:00.

OPLEV SVEND BRINKMANN, TOR NØRRETRANDERS OG RANE WILLERSLEV I HERNING.

Vi har på baggrund af den nationale og globale coronakrise igen sat tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere i stævne. Og denne gang bedt dem fra hver deres udgangspunkt at kaste sig ud i en fælles samtale om hvad coronakrisen lærte os - som nation, samfund, borgere og som mennesker? Hvis overhovedet noget?

De tre herrer udgiver til efteråret den nye bog Samtalekur, der bl.a. handler om samtalens nødvendighed for individer og samfund. De vil på aftenen blive udfordret på vigtige og essentielle spørgsmål, etiske og moralske dilemmaer og krydse klinger i relation til emner som:
- Værdien af et menneskeliv
- længst mulige vs. bedst mulige liv
- Epidemier på godt og ondt
- Økonomiske, politiske, naturvidenskabelige, sociale, kulturelle, sundhedsmæssige og filosofiske vinkler på coronakrisen
- Samfundssind? - tillid og oplysning eller frygt og politisk kontrol?
- Verdens fremtid – er den forudsigelig?
- Individ kontra fællesskab - overlevelsestrang kontra solidaritet

Tre af Danmarks skarpeste og mest populære iagttagere, Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann diskuterer coronakrisens vigtigste perspektiver og erfaringer.

Et virkeligt stærkt trekløver i inspirerende samtale og diskussion - på aftenen bundet sammen af Frederik Lindhardt, akkurat som han gjorde det på de tre herrers forrige turné sammen. Men denne gang med nye drejninger, hemmelige indslag og en række benspænd.

På scenen denne aften:

Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række samfundskritiske bøger bl.a. bestseller-trilogien Stå fast, Ståsteder og Gå glip. Aktuelt forsker han bl.a. i den stigende udbredelse af psykiatriske diagnoser og i sorg og lykke som psykologiske og kulturelle fænomener.

Tor Nørretranders er faglitterær forfatter og har i sine bøger primært beskæftiget sig med hvad det vil sige at være menneske. Tor skriver om alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise. Forfatter til en lang række bøger, heriblandt Det udelelige, Mærk verden, Det generøse menneske, Vær nær, Se frem og senest Samfundsglæde.

Rane Willerslev, museumsdirektør og tidl. professor i social antropologi. Desuden tidligere direktør for Kulturhistorisk Museum i Oslo og leder af De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Han blev ph.d. fra Cambridge University, har været på talrige ekspeditioner i Sibirien og er mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub. Forfatter til bl.a. På flugt i Sibirien, Tænk vildt og Rygrad og rummelighed

Frederik Lindhardt er medstifter af digital-læringsvirksomheden, Virtio, er cand.mag. i retorik og har bundet samtalerne i Det som du ikke forstår, gør dig klogere og Samtalekur sammen. Han er desuden skribent inden for emnerne tech, retorik og læring og moderator på flere events. Frederik Lindhardt er også foredragsholder og forfatter til bøgerne Lidt af far og Doktor Hansen har set sin sidste patient.

Hvad blev vi klogere på, bekræftet i, opmærksomme på eller endnu mere i tvivl om? Vi er spændte på at høre Svend Brinkmanns, Rane Willerslevs og Tor Nørretranders bud på en helt særlig aften.

Foredraget kan opleves i MCH Herning Kongrescenter mandag 8. marts 2021.

ARRANGØR: TIKKO

TID
Mandag 8. februar 2021 kl. 19.00

STED
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

SPISNING
Se restauranter og caféer i Herning her

TELESLYNGE
Der er teleslynge i salene. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.

ADGANG TIL SALEN FOR KØRESTOLSBRUGERE OG GANGBESVÆREDE
Vore sale har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol. Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.

Adresse

Østergade 37

7400 Herning

Åbningstider

08 Mar 21 / 08 Mar 21

mandag

19:00 -

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af