
Sissel Kyrkjebø
Fredag 15. december 2023 kl. 20.00.
Kom i ægte julestemning med højtidens skønne toner, når talentfulde Sissel Kyrkjebø vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter 15. december med koncerten ’Sissels Jul 2023’.
Den norske sangerinde har fortryllet publikum verden over med sin krystalklare stemme og fine fortolkninger af såvel nordiske folketoner og klassiske værker som popmusik – og i høj grad julens musik.
Nu tager hele Skandinaviens juledronning atter på juleturné, og med sit intense nærvær og sin særlige udstråling har hun en unik evne til at sprede julestemning og røre sit publikum. I flere årtier har Sissel turneret med ’Sissels Jul’ i Skandinavien. Hendes julekoncerter er altid et tilløbsstykke, og flere end en million tilhørere i de nordiske lande har nydt hendes julekoncerter.