
Sebastian Klein
Lørdag 30. september 2023 kl. 14.00.
Tag børnene i hånden og kom med på en topspændende og lærerig rejse med Sebastian Klein, når han gæster MCH Herning Kongrescenter 30. september 2023 og gør jer klogere på verdens farligste dyr og deres adfærd. I 2015 skrev Sebastian bogsuccessen ’Verdens 100 farligste dyr’, og siden da har han holdt en lang række foredrag om bogen – og ikke mindst om dyrene i den.
Sebastian har en helt unik måde at formidle sin viden på i børnehøjde, der vil fange jeres opmærksomhed fra start til slut. Han vil dele ud af sine egne erfaringer og møder med dyrene, og han vil vise fotos og filmklip af både dyrene og nogle af de farlige situationer, man kan komme ud for, hvis man ikke tænker sig godt om.
Foredragsshowet lægger vægt på både underholdning og fagligt indhold, så du og børnene vil både lære noget nyt og samtidig have det hylende morsomt.
Showet anbefales til børn fra 5 år og op efter.