Gå til indhold
©  Foto:

Mikkel Severin

ONSDAG 21. SEPTEMBER 2022 KL. 19:00

MIKKEL SEVERIN – SKAB MASSIVE RESULTATER

Skab massive resultater med emotionel intelligens - både individuelt og for virksomheden.

Kom helt tæt på Mikkel Severin, Danmarks førende Mind Control-ekspert, der denne aften giver et unikt indblik i sit arbejde. Bliv klogere på, hvordan han rådgiver topledere, teams, medarbejdere, individer og virksomheder til high performance. Alt sammen ved at gøre EQ (emotionel intelligens) til en strategisk prioritet.

Ledere med en høj EQ leverer 390% større omsætninger end ledere med lav EQ, og det skal blandt andet tilskrives, at de:

sænker stressniveauet.
forbedrer arbejdsmiljøet.
tiltrækker de bedste.
fastholder de bedste.
nedbryder siloer.
løser konflikter, før de opstår.
får 100% buy in og kan eksekvere på deres strategi.
får teams til at blive high performende.
får de gode kunderelationer.

EQ er dermed afgørende for succes og ekstraordinære resultater såvel personligt som for virksomheden. Og Mikkel Severin beskæftiger sig ikke blot med C25- og Gazelle-virksomheder – EQ er også relevant i landets folkeskoler, uddannelsessystem og hele samfund.

Foruden EQ gør ’Skab massive resultater’ dig klogere på neuroscience, micro expressions og strategisk empati. Også en lang række andre fascinerende emner berøres, ligesom foredraget ser på kendetegnene ved de bedst performende individer, teams og virksomheder. Samlet set giver Mikkel Severin sine tilhørere de bedste forudsætninger for at blive massivt succesfulde uanset position, titel og alder.

Mikkel Severin har beskæftiget sig med Mind Control i 15 år og er ledelsesrådgiver for nogle af de største virksomheder i alle industrier. Han har undervist på CBS’ bestyrelsesuddannelse, er udvalgt keynote speaker for Børsens Gazelle-kåringer og udvalgt keynote speaker for VL-døgnet om Sustainable Leadership. Han er tidligere M&A-advokat i et af landets største advokatfirmaer, ligesom han er uddannet i økonomi fra Københavns Universitet og uddannet hypnotisør. Han er kendt fra medier som Børsen Executive, Berlingske Business, Euroman, DR1, TV 2, P1, P3 samt P4 og gæster jævnligt podcasts.