Gå til indhold
©  Foto:

Michael Falch

Torsdag 28. september 2023 kl. 20.00. 

I 2022 tog det legendariske rockband MALURT landet med storm med deres definitive afskedskoncerter på en storslået turné. Nu er frontfiguren Michael Falch gået solo og gæster nu MCH Herning Kongrescenter på sin akustiske solotour ’Michael Falch – Ene Mand’.

Der er lagt op til en unik koncertoplevelse, for det er længe siden, Michael Falch sidst har været på soloturné. Når han kommer til Herning, medbringer han både livshistorier og sange, der giver deres særlige vinkler på menneskers vilkår og følelser i ’vores land uden høje bjerge’. Der er plads til både smil og intens alvor, og det hele får en helt særlig karakter, når det understøttes af Michael Falchs intense formidling.

DET SÆRLIGE NÆRVÆR OG DE MEDRIVENDE MELODIER

Michael Falchs solokoncerter er berømte for deres enestående nærvær, og selvom der skrues helt ned for opsætningen til den akustiske solokoncert, går det ikke ud over intensiteten, som han er så kendt og elsket for. For også ene mand – med sin guitar og sin stærke stemme – kan han både røre publikum og få dem til at grine og synge med.
Michael Falch, som har optrådt i snart 50 årtier, står bag et sangkatalog, som hører til blandt Danmarks mest betydningsfulde, og hans albums har modtaget talrige varme anmeldelser og flotte priser.
Glæd dig til en rørende og nærværende aften og et genhør med kendte sange fra en helt unik sanger og sangskriver. 

 

Share your wonders: