skip_to_main_content

Mew

Onsdag 2. februar 2022 kl. 20.00. 

Mew og Danmarks Underholdningsorkester mødes i et unikt samarbejde, når det danske succesband og orkestret indtager MCH Herning Kongrescenter 2. februar 2022 og leverer en koncertoplevelse af de ganske sjældne.

Med kæmpehits som ’Water Slides’, ’Satellites’ og ’In a Better Place’ på det imponerende cv, sin helt enestående evne til at bryde med normalen og skabe nye rum for store musikalske øjeblikke har Mew gennem et kvart århundrede opbygget en status som et af de mest banebrydende bands – og nu gør de det igen!

Når Mew, som består af trommeslager Silas Graae, bassist Johan Wohlert med sanger Jonas Bjerre i front, sammen med Danmarks Underholdningsorkester indtager Herning, har publikum en unik mulighed for at opleve rocktrioens store, symfoniske univers. Sammen vil de nemlig dykke ned i Mews perlerække af symfoniske kompositioner og tage musikken til helt nye højder.

Koncerten i 2022 holdes fem år efter bandets to udsolgte konceptkoncerter med Copenhagen Phil, ligesom den markerer 25-året for Mews debutalbum ’A Triumph For Man’.

Gå ikke glip af denne unikke koncertoplevelse, når Mew og Danmarks Underholdningsorkster lægger vejen forbi MCH Herning Kongrescenter i 2022 som en del af deres nye tour.