Gå til indhold
©  Foto:

Lars Lilholt

Torsdag 27. oktober 2022 kl. 20.00.

’Storyteller’-konceptet, som har navn efter det prisvindende livealbum fra 2006 af samme navn, er utroligt populært blandt hans mange fans over hele landet. Med sig har Lars Lilholt fire stærke musikere, og sammen skaber det fem mand store setup en intim koncertform, hvor hyggelige historier og udpluk af Lilholts store sangkatalog går op i en højere enhed.

Folkekær spillemand
69-årige Lars Lilholt besidder mange talenter. Han er sanger, violinist, guitarist, komponist og tekstforfatter, og igennem tiden har han udgivet 35 albums og solgt over to millioner af slagsen. I sin efterhånden lange karriere har han samlet alle generationer landet over med sin folkrock-musik, hvor han talentfuldt og finurligt bruger det danske sprog i sit tekstunivers, som er tilsat enkle melodier, der har rødder i både den akustiske folkemusik, rockmusikken og den klassiske musik.