Karen-Marie Lillelund

Torsdag 28. oktober 2021 kl. 19.00.

KAREN-MARIE LILLELUND VIL INSPIRERE HERNING I NYT FOREDRAG.

Når livets alvor melder sig med kriser af alle afskygninger, tænker vi sommetider: Er det her for alvorligt til, at vi må grine? Og det er muligvis for alvorligt til, at vi kan grine af det her og nu, men det er ifølge Karen-Marie Lillelund aldrig forbudt at grine.

Humor er sammen med flere andre værktøjer noget af det, der kan hjælpe os gennem både kriserne og livet i det hele taget. Karen-Marie Lillelund giver sit bud på, hvordan man rydder op i tankemylder og bekymringer, bliver mere nærværende og bedre til at holde hovedet koldt og hjertet varmt, når hun gæster Herning i et nyt foredrag i 2021.

DANMARKS BEDSTE FOREDRAGSHOLDER.

Karen-Marie Lillelund er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Hun er kommunikationskonsulent, bakkesangerinde og kendt for sin smittende livsglæde og lattermildhed. Med sin evne til at formidle har hun i mere end 15 år bragt både ny viden og eftertanke ud til sine tilhørere.

Hun er to gange blevet kåret som Danmarks bedste foredragsholder af eventbureauet Confex og har modtaget prisen som Årets Erhvervskvinde i Nordjylland. Ved siden af sin foredragsvirksomhed skriver Karen-Marie Lillelund klummer for Magasinet Arbejdsmiljø og bladet 'Kulør'. Hun har skrevet tre bøger med udgangspunkt i foredragene: 'Humor i ledelse' (Børsen), 'Humor på arbejde' (Gyldendal Business) og 'Håndbog til et lattermildt liv' (Gyldendal Business).

Glæd dig til en aften i MCH Herning Kongrescenter, hvor Karen-Marie Lillelund vil demonstrere lattermildhedens betydning for menneskeligt samvær og kommunikation, og hvordan det faktisk ikke bare er en kliché, at alting bliver bedre og nemmere, hvis man kan le af og med sig selv og hinanden. Og husk: Det kan godt være klogt, selvom det er sjovt.

ARRANGØR: MOD TIL

TID
Torsdag 28. oktober 2021 kl. 19.00

STED
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

TELESLYNGE
Der er teleslynge i salene. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.

ADGANG TIL SALEN FOR KØRESTOLSBRUGERE OG GANGBESVÆREDE
Vore sale har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol. Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.