John Mogensen Hyldestkoncert

Lørdag 1. maj 2021 kl. 20.00.

RASMUS BJERG I EN HYLDEST TIL JOHN MOGENSEN, MUSIKKEN OG HISTORIEN.

”JOHN” TAGER PÅ DANMARKSTURNÉ OG INVITERER NYE OG GAMLE RULLESTEN MED TIL FEST.

Selvom John Mogensen døde i 1977, lever han i bedste velgående – ikke mindst i de danske hjerter. Siden præmieren på Ole Bornedals biografiske drama ”Så længe jeg lever”, er mere end 400.000 publikummer gået i biografen for at opleve Rasmus Bjerg i rollen som Danmarks muligvis mest folkekære musiker, der gik bort alt for tidligt i en alder af 48.

Nu, mere 40 år efter sin død, går John Mogensen atter live på scenen. Rasmus Bjerg drager på Danmarksturné i rollen som dansktoppens ukronede konge i selskab med hans fantastiske 8-mands orkester.

Showet hedder kort og godt ”JOHN” og kombinerer live koncert, teater og et spektakulært visuelt show, designet til at indhylle publikum i en folkelig og festlig stemning, hvor man skal anstrenge sig godt og grundigt for ikke at synge med.

”Det bliver en folkefest for hele familien,” lover Rasmus Bjerg, som er en af initiativtagerne til koncertrækken. ”Det skal ikke være så pænt og fornemt, for det havde ikke været i John Mogensens ånd. Det skal være ægte!”, siger han og henviser til Mogensens poetiske beskrivelse af dansktoppen som ”...dig og mig, den dejligste kop kaffe du drikker, bilen der kører forbi hver dag. Den er alt det og ingenting, der sker hver eneste dag”.

”Vi håber John Mogensens fans vil tage børn og børnebørn med i hånden og introducere dem til den musik, der efterhånden har glædet generationer”, siger Rasmus Bjerg tilføjer. ”Nu vil jeg ikke disse Adam Oehlenschläger, men jeg synes John Mogensen har skabt nogle herligt flabede konkurrenter til Danmarks nationalsang. Du skal faktisk lede længe efter en, som ikke kan synge bare lidt med på Der er noget galt i Danmark eller Fut i fejemøjet. Og det er da ret fantastisk!”.

TID
Lørdag 1. maj 2021 kl. 20.00

STED
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning

SPISNING
Se restauranter og caéer i Herning her.

TELESLYNGE
Der er teleslynge i salene. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.

ADGANG TIL SALEN FOR KØRESTOLSBRUGERE OG GANGBESVÆREDE
Vore sale har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol. Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.

TRANSPORT

BUS
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk

TOG
Se togtider på rejseplanen.dk Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk

TAXA
Herning Taxa kan bestilles på tlf. 9712 0777