©  Foto:

Ikast Tullamore Golf Club

Ikast Tullamore Golf Club består af hele tre golfbaner; den hyggelige 9-huls Tullamore bane på Broholmvej, en Pay & Play bane samt en afvekslende 18 huls bane på Remmevej. Der er muligheder og udfordringer for såvel øvede som uøvede golfspillere.

18 huls banen er en skov- og naturbane tæt på Ikast by og i udkanten af Skelhøje Plantage. Banen ligger højt i terrænet med en placering på den østlige udløber af Skovbjerg Bakkeø, der ender i skrænter ned mod Storås hedeslette. Banen er let kuperet, hvilket specielt kommer til udtryk på hullerne 1 – 9, der byder på storslåede udsigter.

Pay & Play banen er åben for alle og kan spilles hele året.

Tullamore banen er helt enestående og er beliggende i udkanten af Ikast. Her finder du desuden en oplyst driving range, et flot indspilsområde, putting green og et hyggeligt klubhus. Tullamore banen er også åben året rundt.

På Remmevej ligger også Restaurant Kant, hvor du kan slappe af enten før eller efter din runde golf. Læs mere om restauranten på Ikast Tullamore Golf Club's hjemmeside.

I Ikast Tullamore Golf Club er der også flere muligheder for undervisning af professionelle trænere.

Se mere på Ikast Tullamore Golf Clubs hjemmeside, hvor du kan læse om faciliteter, åbningstider og meget mere.