skip_to_main_content

Hella Joof

Onsdag 23. februar 2022 kl. 19.00.

Lad dig rive med af Hella Joofs nye humorfyldte foredrag ’Mit liv som hun’, når den populære og folkekære foredragsholder gæster MCH Herning Kongrescenter i foråret 2022.

Det nyeste skud på Hella Joofs foredragsstamme omhandler temaer, som de fleste vil kunne spejle sig i på den ene eller anden måde. Naturligvis præsenteret i bedste Hella Joof-stil med masser af humor og ironi.

I MCH Herning Kongrescenter kommer forfatterinden bag bestselleren ’Papmaché-reglen’ omkring temaer og modsætningspar som glæde og sorg. Mænd og kvinder. Barndom, ungdom og voksendom. Moderskab og datterskab. Stille og storm. Lys og mørke. Drømme. Nederlag. Om at ride og falde af hesten – og at komme op på hesten igen. Om at sadle om. Om at flytte på landet. Om succes og fiasko.

Foredraget med Hella Joof kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 23. februar 2022, hvor der venter publikum en lun, livsklog og lattermild aften i godt selskab.

Arrangør: ModTil
Foto: Les Kaner