Elvis - The King of Rock N'Roll

Lørdag 28. august 2021 kl. 15.00.

Oplev Elvis: The King of Rock N'Roll med Jesper Lundgaard i front.

Har du også nynnet med på ørehængere som ’That's All Right’, ’Love Me Tender’ og ’Mystery Train’ utallige gange? Så glæd dig til at opleve showet ’Elvis: The King of Rock n' Roll’ med Jesper Lundgaard.

Lørdag 28. august 2021 indtager den talentfulde sanger og entertainer Jesper Lundgaard scenen i MCH Herning Kongrescenter – og her er der i den grad lagt op til en nostalgisk eftermiddag i bedste Elvis-stil med tempo, charme og sange, vi alle kender. Du kan opleve alle de største Elvis-hits krydret med de bedste anekdoter fra ikonets skelsættende karriere.

Med sin fantastiske stemme, energi, indlevelse og nærvær har Jesper Lundgaard en helt særlig evne til at fortolke og levere de store sange fra Elvis’ musikalske univers. Samtidig tager han dig med på en rejse gennem Elvis’ utrolige liv, hvor du kan blive klogere på alt lige fra gospel-rødderne, comeback special, hyldest til Las Vegas og meget mere. 

Et kendt ansigt på scenen i MCH Herning Kongrescenter
Jesper Lundgaard, der har base i Aarhus, har i sin sangkarriere medvirket i nogle af Danmarks flotteste musicalproduktioner gennem årene – og har også haft stor succes i flere af MCH’s egenproducerede musicals. Her fik han sit amatørgennembrud som postbuddet Rolf i ’Sound of Music’ (1994) og har siden medvirket i blandt andet ’Jekyll og Hyde’ (2003) samt jubilæumsmusicalen Les Misérables (2017) i hovedrollen som Jean Valjean.