
Efterårsferie på Klosterlund Museum
16. og 17. oktober kl. 12.00-15.00.
Efterårsferien byder mandag og tirsdag på sanselige oplevelser for hele familien på Klosterlund Museum. Der er rig lejlighed til at afprøve naturens materialer og lære om historien, når museet inviterer til dejlige efterårsdage med keramikværksted, smedning og snitning i børnehøjde og meget andet sjovt.
Hen over to dage kan du følge processen og de oldgamle teknikker, når museets frivillige tænder op i keramikovnen, der er bygget efter jernalderforbillede. Man kan også skære en roelygte, dyste i skøre kartoffellege eller skabe flot bladkunst og finurlige kastanjedyr.
Indenfor på museet viser udstillingerne, hvordan oldtidens mennesker var eksperter i naturens materialer, og der er mulighed for at komme tæt på håndværksmæssige kunstværker som træhjul og flintredskaber fra stenalderen og smukke smykker, musikinstrumenter og tekstil fra jernalderen.
Børnene vil sikkert også synes, det er sjovt at gå på jagt i udstillingerne med UV-lygter og lede efter skjulte spor.
Fredag er der guidet tur i landskabet omkring Klosterlund Museum på programmet. Kom med på tur i efterårsnaturen og mærk historiens vingesus.
Der er særåbent onsdag og fredag – og dermed åbent på museet hele ugen!
Program for efterårsferien på Klosterlund Museum:
Mandag d. 16. oktober: Efterårsferieaktiviteter
Tirsdag d. 17. oktober: Efterårsferieaktiviteter
Onsdag d. 18. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15
Torsdag d. 19. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15
Fredag d. 20. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15. Guidet tur: På tidsrejse i landskabet kl. 15.30
Lørdag d. 21. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15
Søndag d. 22. oktober: Museet er åbent, kl. 11-15