skip_to_main_content
VisitHerning

ECCO FEI World Championships Herning - Denmark 2022

6. - 14. august 2022. 

Verdensmesterskaberne i de fire ridesportsdiscipliner springning, dressur, para dressur og voltigering afholdes i Herning d. 6. - 14. august 2022. Herning2022 bliver det største ridesportsevent nogensinde afholdt i Danmark!

Oplev verdenseliten, når Herning er vært for det største ridesportsevent i 2022.

Fra den 6. – 14. august 2022 forvandles Herning og omegn til et sandt ridesportsmekka, når verdens dygtigste ryttere og heste gæster byen i en 10 dages periode!

ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022 bliver det største ridesportsevent nogensinde afholdt på dansk jord! Herning2022 vil byde omkring 550 atleter fra mindst 70 nationer velkommen i Danmark. Det forventes at 200.000 vil gæste eventet, heraf forventes 40% udenlandske gæster.

ECCO FEI World Championships Herning – Denmark 2022 finder sted på MCH’s faciliteter: MCH Arena, Jyske Bank Boxen, Messecentret og de omkringliggende udendørsarealer.

Verdensmesterskaberne i spring og dressur bliver afholdt på MCH Arena (Stutteri Ask Stadium under arrangementet) med plads til 10.000 gæster og en stor VIP-lounge.   

Til afvikling af verdensmesterskaberne i para dressur, bliver der bygget en helt ny arena, BB Horse Arena. Arenaen vil blive mindre, så atleterne får en mere rolig og intim oplevelse.

I Jyske Bank Boxen venter der gæsterne en overdådig oplevelse, når verdensmesterskaberne i voltigering har kick off. Voltigering er bedst beskrevet som gymnastiske øvelser på ryggen af en hest. Kvinder, mænd og blandede grupper af atleter vil fascinere publikum med de krævende og imponerende øvelser!

Køb billet til Herning2022

Se program

Se restauranter i Herning

Book overnatning