skip_to_main_content

Det store nisseroderi - på alle 5 museer

13. november - 17. december 2021 i museernes åbningstid.

I denne tid vågner nisserne. Nisser er søde, men det er ikke altid, at deres drillerier og magi er godt for os mennesker. Tværtimod!

Især på museer er nisser faktisk et stort problem. De ødelægger nemlig museets arbejde ved at lave rod i tingene. I øjeblikket er der en hel sværm af nisser løs på vores museer. Nisserne bytter rundt på årstal, laver vrøvlehistorier og sætter deres fedtede nissefingre i vores udstillinger.

Tag familien med og hjælp os med at opklare Det store nisseroderi. Når I har klaret opsporingen, får I et nisse-kit med hjem. I får også et lod med i den store nisse-lodtrækning, som finder sted d. 17. december. Der er spændende præmier på højkant, bl.a. gaveposer med julevarer sponsoreret af Maileg og kreative børnekits fra museets butik.

Det store nisseroderi foregår på alle vores fem museer: Tekstilmuseet, Klosterlund Museum, Herningsholm Museum, Vester Palsgaard Skovmuseum og Frilandsmuseet Herning i perioden d. 13. november til d. 17. december – i museernes åbningstid.

Alle fem steder er nisserne og opklaringen forskellig. Vi har både skovnisser, tekstilnisser, slotsnisser, mosenisser og frilandsnisser! På hvert museum, får I altså et unikt nisse-kit med hjem, og besøger I flere af vores museer, kan I til sidst samle en hel nisse-familie. Jo flere steder I deltager, jo større er chancen også for at vinde en gave i den store nisse-lodtrækning.

Vi glæder os til at se jer.

Sådan gør du:

  1. Tag hen på ét af vores besøgssteder i vores åbningstid.
  2. Henvend dig til museumsværten og få udleveret en vejledning i nisse-oprydning på museer.
  3. Følg instruktionerne på din vej rundt i udstillingerne.
  4. Når du har gennemført oprydningen, vinder du et nisse-kit, du kan tage med hjem. Samtidig får du et lod i den store nisse-lodtrækning, hvor bl.a. kan vinde gaveposer med julevarer sponsoreret af Maileg og kreative børnekits fra museets butik.
  5. Du får forskellige nisse-kit og flere lodder i puljen ved at besøge flere af vores museer.

    Der betales almindelig entré til museerne. Børn og unge under 18 år har som altid gratis entré.