VisitHerning

Den Rød-Hvide Koncert

Søndag 23. maj 2021 kl. 19.30. 

Som optakt til sommerens EM-slutrunde på dansk jord præsenterer DBU og Danmarks Underholdningsorkester Den Rød-Hvide Koncert.

De store følelser er på spil, når den klassiske musik og fodbolden kombineres. Koncertens vært Signe Amtoft sætter fokus på lighederne mellem et orkester og et fodboldhold og på hvordan begge dele skaber fællesskab.

Legenden Henrik 'Store' Larsen fortæller om sin tid i Italien, om hvad den klassiske musik betød her og selvfølgelig om tiden med 92' vinderholdet.

Danmarks Underholdningsorkester er helt unikt og har som landets førende medlemsejede orkester med en professionel tilgang med fokus på fællesskabet og samspillet holdt kurs i både mod- og medvind.

Mærk hvordan de levende billeder på storskærm med landsholdets op- og nedture beriges med storslået live klassisk musik.

Med symfoniske versioner af de bedste slutrundesange, værtslandenes nationalhymner og musik specielt udvalgt af nogle af vores favorit fodboldspillere og trænere, skabes en unik aften med fællesskab om musik og kærlighed til fodbold som omdrejningspunkt.

Gå ikke glip af denne festlige aften i fodbolden og musikkens tegn!

Medvirkende:
Dirigent: Christian Øland
EM 92-Legende: Henrik 'Store' Larsen
Vært: Signe Amtoft
Danmarks Underholdningsorkester