©  Foto:

Den Jyske Sangskoles 25-års jubilæumskoncert

Onsdag 5. juni 2024 kl. 16.00.

Oplev en storslået koncert når 200 talentfulde sangere og skolens tre dirigenter slår sig sammen om at præsentere nogle af de absolutte highlights fra korenes repertoire igennem årene.

Begyndende med Morgensang af Elverskud tager koncerten os igennem en musikalsk hyldest til skolens 25 års arbejde med talentudvikling og korsang fra øverste hylde. Skolens mange professionelle kræfter byder alle ind, når både akkompagnatører, dirigenter og professionelle sangere finder sammen på scenen i et brag af en festkoncert som byder på både stor kompositionsmusik, velkendte melodier og sange fra nær og fjern.

Som om det ikke var nok, kan man også opleve tenoren Anders Kampmann, som allerede er godt i gang med en national og international karriere som dramatisk tenor, og den unge Mezzosopran Ellen-Marie Rasmussen, som er i gang med en solistuddannelse ved musikkonservatoriet i Mainz i Tyskland. Begge sangere har tidligere optrådt ved koncerter under Herning Opera Festival. Så man kan vel næsten sige, at de kommer “hjem” når de står på scenen i til denne helt særlige koncert kongrescentret.