skip_to_main_content

Carpark North med Danmarks Underholdningsorkester

Torsdag 24. marts 2022 kl. 20.00.

Glæd dig til en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når Carpark North med Danmarks Underholdningsorkester indtager MCH Herning Kongrescenter 24. marts 2022 med en hitspækket rock-symfoni, der tager rocktrioens musikalske univers til helt nye højder.

Gennem flere end 20 år har succesbandet Carpark North, som består af Søren Balsner og Morten Thorhauge med Lau Højen i front, beriget publikum med kæmpehits som ’Transparent And Glasslike’, ’Human’, og ’Shall We Be Grateful’ samt et utal af mindeværdige koncertoplevelser.

Carpark North er kendt for at sætte sit helt eget aftryk på dansk musik – det er et band, der altid er på vej mod nye, uprøvede veje og som ikke er blege for at eksperimentere med musikkens mange genre. Hit-trioens nye Danmarksturné i 2022 er således ingen undtagelse, når Carpark North i samspil med Danmarks Underholdningsorkester leverer en live-koncert af de ganske sjældne i MCH Herning Kongrescenter:

Når vi tre er sammen, ser vi livet gennem en stjernekikkert. Her er ingen drøm for vild og intet mål er for ambitiøst. Man kan altid række ud efter det og gribe chancen, når den er der. Og det har vi gjort nu! Vores samspil med Danmarks Underholdningsorkester er nemlig den vildeste drøm, som går i opfyldelse, og vores ambition er, at skabe en rock-symfoni der gør Carpark North-universet større end nogensinde før.

Du kan med andre ord se frem til en hitspækket, melodisk og farverig ”larger than life-oplevelse”, når bandets rockhits smelter sammen med symfoniske og storslåede akkompagnementer fra det erfarne orkester i Herning.

Koncerten med Carpark North og Danmarks Underholdningsorkester kan opleves i MCH Herning Kongrescenter torsdag 24. marts 2022.